I foreningen

For bestyrelse og ledelse

I foreningen kan man på bestyrelsesniveau gøre meget for at være med til at skabe en mere rummelig tilgang til hinanden i hverdagen. Det er f.eks. vigtigt, at det fra foreningens ledelse er klart defineret, at der ikke tolereres stigmatiserende og diskriminerende sprogbrug.
I foreningen kan man på bestyrelsesniveau gøre meget for at være med til at skabe en mere rummelig tilgang til hinanden i hverdagen. Det er f.eks. vigtigt, at det fra foreningens ledelse er klart defineret, at der ikke tolereres stigmatiserende og diskriminerende sprogbrug.

Det er især vigtigt, at forankringen af strukturelle tiltag og strategier sker på et ledelsesniveau.

Derfor har vi udarbejdet et toolkit, som hjælper ledere, bestyrelsesmedlemmer og andre i toppen af foreningen til at tage de første skridt til en mere rummelig klubkultur.

Strukturelt niveau

På det strukturelle niveau kan ledelsen tage flere initiativer til at begynde en LGBTI+-indsats, der kan gøre en forskel for seksuelle og kønsminoriteter i klubben.   Disse tre tiltag er eksempler på, hvor bestyrelse og ledelse kan sætte ind.

1. Vælg en LGBTI+-tovholder

  • Udpeg en person, som sørger for, at LGBTI+ vedvarende er på dagsordenen i foreningen, f.eks. på bestyrelses-, træner-, forældre- og udøvermøder.

2. Vælg en tillidsrepræsentant

  • Vælg en go to-person, som ikke-heteroseksuelle kan betro sig til. Personen skal have tavshedspligt. Inddrag kun andre i emnet, hvis udøveren ønsker det. 
  • Husk: Opgaven er at støtte udøverne - ikke nødvendigvis, at de skal springe ud.

3. Vælg nogle rollemodeller

  • Vælg én eller flere førende skikkelser i klubben, der taler LGBTI+-sagen - gerne både bestyrelsesfolk, trænere/ledere og udøvere fra de ældre årgange, f.eks. en anfører.

Strategisk niveau

Strategisk (og mere operationelt) er der en lang række ting, man som klub kan gøre for at signalere, at man arbejder med LGBTI+-initiativer, der skal forbedre inklusion af LGBTI+-personer. Disse punkter er eksempler på, hvor bestyrelse og ledelse kan sætte ind på det strategiske niveau.

Aftal og nedskriv procedurer

Lav en LGBT+-politik

  • Tilføj et afsnit om mangfoldighed, herunder LGBTI+, i klubbens vedtægter.

Oplys løbende alle trænere og ledere om LGBTI+-politikken

  • Oplysning skal foregå løbende og vedvarende - ellers får forandringer svære vilkår.

Virtuelt regnbue-logo

  • Sæt et virtuelt regnbue-logo på jeres hjemmeside.

Identificér jeres ressourcer (TR, nøglepersoner og udstyr)

  • Skab et overblik over, hvem der vil være med nu og her, hvem der skal være nøglepersoner, og hvad I har af regnbue-udstyr, f.eks. anførerbind, flyers og bolde.

Fejr Pride

  • Lav en event i/uden for klubben under Priden i august.

Kultur-Fidusen (årlig hyldest af en kultur-fremmer)

  • Opret en årlig pris i klubben - Kultur-Fidusen - som går til en, der har gjort en ekstra indsats for at inkludere minoriteter, herunder LGBTI+.

Video fra ledelsen på website

  • Ledelse - og trænere - kan lave en video, hvor man betoner, at man er og vil være en mangfoldig forening, herunder omkring LGBTI+.

Adfærdsmatricen

Adfærdsmatricen er et enkelt værktøj til at arbejde med, hvor bevidste vi er om de ord og handlinger, vi bruger, når vi oplever diskrimination eller nedsættende sprog. Gør vi noget ved det? Bruger vi selv de sproglige ”forbiere”?

Eksklusionscirklen

De fleste af os har i mange år vænnet os til at høre nedsættende sprogbrug om seksuelle minoriteter, f.eks. ”gay” (negativt) eller ”svans”. Og vi har traditionelt set ikke gjort noget ved det. Men det vil #Gamechanger-projektet lave om på, og vi skal hjælpe hinanden med at stoppe de mønstre, som udelukker minoriteter fra idrætten.

For mere information